Når det gælder ekstraordinære hoteloplevelser, sætter Crane Hotel Faralda nye standarder i Amsterdam. Her får du muligheden for at overnatte i en ombygget havnekran – en oplevelse, der forener rå industrihistorie med moderne luksus på spektakulær vis.
For dem, der søger det usædvanlige – og ikke lider af højdeskræk – tilbyder dette eksklusive boutiquehotel kun tre individuelt designede suiter, der svæver højt over byens pulserende NDSM-dok.
er en arkitektonisk perle og et sandt blikfang, hvor den storslåede udsigt over Amsterdams skyline er i særklasse.
Bag konceptet står Edwin Kornmann Rudi, der er kendt for at omdanne utraditionelle rammer til førsteklasses ophold. Han har blandt andet også skabt et luksushotel i en tidligere redningsbåd, men Crane Hotel Faralda er blevet et ikon blandt verdens mest innovative hoteldestinationer.
Free Spirit Suite
Foto: Crane Hotel Faralda
Selvom hotellet kun råder over tre suiter, leveres der kompromisløs komfort og design. Den mest eftertragtede – Free Spirit Suite – byder på en privat opvarmet udendørs pool placeret hele 35 meter over jorden, hvor gæster kan nyde udsigten i fuld diskretion.
Suiten fordeler sig over to etager: Stueplan rummer en rummelig opholdsstue, mens øverste etage indeholder et luksuriøst badeværelse og en rolig soveafdeling. Selvom der ikke findes faciliteter som traditionel spa, restaurant eller lobby, opvejes dette af hotellets unikke signatur: mulighed for bungyjump direkte fra kranens top – en oplevelse for de virkelig eventyrlystne.
Mystique Suite
Foto: Crane Hotel Faralda
