SAS åbner nu direkte forbindelse mellem København og Tromsø.
I det aktuelle vinterprogram tilbyder SAS en ny, eksklusiv rute fra Danmark til det betagende Nordnorge. Ruten betjenes to gange ugentligt af en moderne Boeing 737 med plads til 181 rejsende.
Danske rejsende får dermed mulighed for at opleve det spektakulære nordlys og den dramatiske arktiske natur – alt sammen med komfort og service i særklasse. Tromsø-ruten er tilføjet SAS’ vinterprogram som svar på den stigende efterspørgsel efter autentiske naturoplevelser og nordisk gastronomi.
– Vi følger nøje vores kunders ønsker og tilpasser løbende vores netværk. Tromsø er blevet et eftertragtet rejsemål for både eventyrlystne naturelskere og madentusiaster, udtaler Michael Hansen, salgschef hos SAS.
Tromsø, Nordnorges største by, ligger over 350 kilometer nord for polarcirklen og er kendt som et af verdens bedste steder at opleve nordlys. Byen har vundet flere priser for sine bæredygtige oplevelser og sin levende kulturscene.
Norge er blandt danskernes foretrukne destinationer
Med den nye forbindelse til Tromsø tilbyder SAS nu seks norske destinationer direkte fra Danmark.
Fra København afgår der dagligt op til 16 fly til Oslo og ca. 6 daglige afgange til Bergen. SAS har desuden udvidet med direkte helårsrute fra Aalborg til Oslo. Derudover flyver selskabet til Stavanger, Trondheim og Ålesund fra København, hvilket giver danske rejsende et bredt udvalg af norske eventyr.
– Vi sikrer rejsende fleksibilitet med et tæt rutenet og hyppige afgange, og vi investerer løbende i nye oplevelser såsom Europas hurtigste inflight wi-fi. Det betyder, at du kan streame dine yndlingsserier eller fordybe dig i norsk kultur selv undervejs, fremhæver Michael Hansen.
Foruden Tromsø har SAS for nylig opgraderet med flere ugentlige afgange til Rom og Malaga fra København, hvilket understreger selskabets satsning på populære ferie- og kulturdestinationer.
SAS har produceret en spektakulær video, der viser den fortryllende indflyvning til Tromsø. Se med her.
https://www.youtube.com/watch?v=_s3VUN-NFCA&feature=youtu.be
Afgangstider: København–Tromsø
Onsdag: 14:20–16:50 CPH–TOS
11:15–13:45 TOS–CPH
Lørdag: 14:05–16:35 CPH–TOS
11:00–13:30 TOS–CPH