Flyskræk er en udfordring, som kan forvride fornuften og udløse svedige håndflader allerede ved billetbestilling. Søvnløse nætter og en følelse af uro præger ofte dagene op til afrejse, og selve takeoff kan føles som en prøvelse. Alligevel nægter jeg at lade frygten styre mit liv – rejselysten og ønsket om at udforske verden skubber mig altid ombord igen. Mange spørger overrasket: “Hvordan kan du være bange for at flyve, når du rejser så meget?” Svaret er simpelt: Det er viljestyrke og nysgerrighed, der vinder.
Da en kær ven flyttede til Singapore, vidste jeg, at jeg måtte tage chancen og besøge hende. At opleve en ny verdensdel er ikke noget, der skal forspildes.
Efter mere end to ugers intens søgen efter flybilletter dukkede der pludselig et tilbud op på min skærm: “Qatar Airways – eksklusive priser til Singapore.” Jeg snublede over en attraktiv økonomiklassebillet, men blev hurtigt fristet af en overraskende overkommelig Business Class-pris, som passede ind i mit rejsebudget på 10.000 SEK (omkring 900 pund). Hvorfor ikke opgradere og prøve noget nyt?
Så jeg bookede Business Class fra Oslo via Doha til Singapore – afrejse 5. marts, hjemrejse 16. marts. Min puls steg, og jeg mærkede straks den velkendte nervøsitet ...
Background:
Jeg ankom til Oslo Lufthavn med NSB og gik direkte mod Qatar Airways’ Business Class check-in. Denne skranke lå i modsatte ende af terminalen i forhold til togperronen, så det føltes som en mindre ekspedition gennem lufthavnen.
Ved Business-skranken blev jeg mødt af en smilende medarbejder og en karakteristisk bordeauxfarvet måtte, som markerede eksklusiviteten. Check-in forløb hurtigt, men min hjemmeprintede boardingkort blev ikke accepteret af sikkerhedskontrollens maskiner. Jeg fik straks udleveret et nyt boardingkort i et bordeauxrødt omslag – et synligt bevis på min Business Class-status.
Fast track-sikkerhedskontrollen ved OSL var effektiv og gnidningsfri – en stor fordel, når man har brug for ro. Almindelige køer kan hurtigt føles stressende, især for os med flyskræk, men fast track var en befrielse.
For at finde ro søgte jeg straks mod OSL-Lounge for at undslippe menneskemængden. Selvom jeg var blevet anbefalet at rejse på en lørdag, hvor der generelt er mere ro på, var loungen denne dag fyldt. Heldigvis fandt jeg et hjørne med en komfortabel stol, hvor jeg kunne trække vejret dybt og samle kræfter før afgang.
Snart var det tid til at gå til gaten, hvor Business Class-passagerer havde deres egen linje. Efter pas- og boardingkontrol gik jeg ombord uden ventetid – ingen andre i Business Class gik ombord samtidig med mig. Den venlige kabinebesætning tog varmt imod og beroligede mine nerver.
At dreje til venstre ved indgangen til kabinen føltes næsten uvirkeligt. Kabinechefen viste mig til min plads, 4A, og troede i første omgang, at jeg skulle til Perth – jeg forklarede dog, at destinationen var Singapore. Et glas champagne blev serveret straks efter, og stemningen i den halvfyldte Boeing 787 var afslappet. Økonomiklasse var tæt på udsolgt, men Business Class havde god plads. Boarding var effektiv, og vi var klar til afgang ti minutter før planlagt. Alligevel blev afgangen forsinket 15 minutter på grund af slot-tider.
At the airport:
Efter takeoff begyndte jeg for alvor at lægge mærke til detaljerne omkring mig. Mine nerver faldt til ro, og jeg kunne fordybe mig i kabinens luksus. Sædet på Dreamlineren var exceptionelt behageligt – nærmest som at sidde i en eksklusiv kapsel. Sædet kunne nemt lægges helt fladt, og der var rigelig benplads, flere opbevaringsrum og diskrete aflæggerflader. Menukortet for mad og vin blev hurtigt udleveret til gennemlæsning.
Underholdningssystemet bød på en stor skærm (omkring 15 tommer) med et omfattende udvalg af film og spil. Jeg bemærkede blandt andet den seneste James Bond-film samt et bredt udvalg af både nye og klassiske film – fra Hollywood til Bollywood og arabiske produktioner. Også populære spil var tilgængelige, styret via en intuitiv touch-controller, der mindede om en smartphone.
Flyets kortfunktion gav et spændende overblik over ruten fra Doha til Singapore, og på Airbus A350 kunne jeg følge med via eksterne kameraer, der viste udsigten forfra, bagfra og nedad. De støjreducerende hovedtelefoner omsluttede hele øret og indkapslede lydoplevelsen. Min første model virkede ikke optimalt, men besætningen leverede straks et nyt par med et smil.
En veludstyret amenities bag ventede på sædet – med øjenmaske, strømper, læbepomade, Aqua di Gio aftershave og balm. Kvinder fik en tilsvarende, skræddersyet version.
Flyets LED mood lighting skabte en rolig og afslappet atmosfære under hele rejsen, og støjniveauet var bemærkelsesværdigt lavt – det bidrog til en uforstyrret oplevelse. Jeg havde aldrig troet, jeg ville kunne nyde en flyvetur så meget, men muligheden for at ligge helt fladt og strække sig ud gjorde en kæmpe forskel.
Servicen var diskret og opmærksom. A la carte-menuen kunne bestilles, når det passede mig, og kabinepersonalet var særligt omsorgsfulde, når der opstod turbulens. Selvom besætningen havde mange passagerer at tage sig af, føltes servicen personlig og effektiv.
Med så få rejsende i Business holdt kabinepersonalet øje med toiletterne og informerede straks, når der var ledigt. Toiletterne var rummelige og havde endda vindue – en sjældenhed ombord på fly.
Da denne strækning var en dagflyvning, sov jeg ikke, men tiden fløj afsted med det omfattende udvalg af film og serier. Udvalget dækkede både internationale blockbusters og lokale produktioner, så der var noget for enhver smag.
Business Class-passagerer blev kørt til terminalen i en dedikeret bus – kun halvt fyldt, da Economy-rejsende måtte vente på næste afgang. Den rummelige Al Mourjan Business Lounge i Doha, placeret på shoppingområdets øverste niveau, var et fredeligt tilflugtssted væk fra lufthavnens travlhed. Flyoplysninger blev annonceret over højtalerne, og der var informationsskærme strategisk placeret i hele loungen.
Caféområdet, adskilt af glas, tilbød et udvalg af frisklavede salater, sandwiches og både alkoholiske og alkoholfri drikkevarer – alt blev serveret ved bordet. Udover caféen var der også bederum, afslapningszoner og et fuldt udstyret businesscenter til dem, der havde brug for at arbejde.
En detalje, der gjorde indtryk, var serviceniveauet på loungens toiletter. En vært bød velkommen ved indgangen, fulgte mig til den nærmeste ledige bås og gjorde rent, før jeg gik ind. Efterfølgende blev jeg mødt med bløde håndklæder til hænderne. Det var en næsten ceremoniell oplevelse og understregede det høje serviceniveau, Qatar Airways er kendt for.
On board:
Strækningen fra Doha til Singapore er en af Qatar Airways’ mest efterspurgte, og Airbus A350-900 var fyldt til sidste plads. Min plads, 7A, lå tæt ved hovedindgangen, så alle passagerer passerede forbi under boarding – det gav lidt uro, men efter afgang sænkede roen sig.
Jeg forsøgte senere at bytte til en mere tilbagetrukket plads, men flyet var fuldt booket, hvilket ikke kom som en overraskelse på denne travle rute.
På denne natflyvning blev jeg tilbudt et sæt bløde pyjamas udover det veludstyrede amenities kit, og personalet opfordrede mig til at tage det hele med hjem som minde.
Qatar Airways leverede en helstøbt og rolig Business Class-oplevelse med professionalisme, diskretion og komfort i særklasse. De nyeste fly i flåden – herunder Boeing 787 og Airbus A350 – løftede oplevelsen yderligere.
Efter at være vendt hjem til Oslo fra Singapore, spekulerede jeg på, hvordan jeg nogensinde skulle kunne vende tilbage til Economy Class. Hjemrejsen var lige så behagelig som udturen, og Qatar Airways levede fuldt op til sit renommé for service og komfort.
To dage senere fløj jeg til London på Economy Class med Norwegian og mærkede straks den velkendte uro og stress vende tilbage – min flyskræk var tilbage i fuldt flor.
Måske er Business Class ikke en permanent løsning for alle, men for dem, der kæmper med flyangst og sætter pris på ro, komfort og personlig service, kan det være en investering i tryghed – om end en luksuriøs én af slagsen.
Eigil Kittang Ramstad, forretningsrejsende med flyangst.
