BusinessClass — Born in Norway

Wizz Air åbner rute fra CPH til Skopje

Wizz Air åbner rute fra CPH til Skopje

Wizz Air, anerkendt som det førende lavprisselskab i Centraleuropa, lancerer en direkte rute mellem Københavns Lufthavn og Skopje, hovedstaden i Nordmakedonien. Den nye rute tilføjer endnu et spændende rejsemål til det voksende netværk fra CPH.

“Med denne lancering tilbyder vi nu danske rejsende adgang til en destination, der indtil nu har været utilgængelig via direkte flyforbindelser. København står nu stærkt repræsenteret med alle de store europæiske lavprisselskaber – Norwegian, easyJet, Vueling, Ryanair, Transavia og nu også Wizz Air,” udtaler Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

“Nordmakedonien har længe været et overset marked blandt danske rejsende. Vi ser et betydeligt potentiale i denne nye rute, både for fritids- og forretningsrejsende, og forventer en positiv udvikling i trafikken,” tilføjer Krogsgaard.